Cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi spiller en central rolle i EU’s grønne pagt (EU Green Deal). EU har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (EU’s Fit for 55-pakke) [1].
Der findes mange værktøjer til at nå dette mål [2]. Det overordnede mål er at sikre, at EU er klimaneutralt i 2050. Inden for EU er der etableret et klassifikationssystem for bæredygtige investeringer (EU taxonomy for sustainable activities), som på en transparent måde styrer finansiering mod løsninger, der understøtter emissionsreduktioner [3]. En af de vigtigste løsninger er overgangen til cirkulær økonomi.
Hvad betyder cirkulær økonomi?
Kort sagt: mere er mindre. I praksis betyder det en effektiv udnyttelse af eksisterende råmaterialer i stedet for at anvende nye råmaterialer. Ifølge Europa-Kommissionens definition er cirkulær økonomi et økonomisk system, hvor “… dannelsen af affald minimeres, værdien og levetiden af produkter og materialer maksimeres, og når et produkt eller råmateriale har nået slutningen af sin livscyklus, føres det tilbage i kredsløbet i form af et genanvendt eller genbrugt produkt”.
Cirkulær økonomi er stadig på et tidligt stadie globalt
Ifølge Circle Economys Circularity Gap-rapport fungerede kun 8,6 procent af verdensøkonomien efter principperne for cirkulær økonomi i 2020. Det betyder, at færre end hvert tiende produkt føres tilbage til anvendelse enten i sin oprindelige form eller som genanvendt materiale [4]. Sitra [5] har identificeret de vigtigste forretningsmodeller inden for cirkulær økonomi, som understøtter den grønne omstilling:
- Deleplatforme
- Cirkulære forsyningskæder
- Produkt som en tjeneste
- Forlængelse af produktets livscyklus
- Genvinding og tilbageføring til kredsløbet
Cirkulær økonomi
og bæredygtig udvikling i praksis
Cirkulær økonomi fungerer bedst som en helhedsorienteret værdikæde, hvor alle de foreslåede modeller er forbundet og understøtter hinanden. F-gasser (kølemidler) er et godt eksempel på, hvordan cirkulær økonomi og emissionsreduktioner kan anvendes i praksis.
Trin 1. Reducer produktion og import af nye produkter
Naturressourcer er begrænsede, og kontinuerlig udvinding medfører betydelige emissioner og miljøpåvirkninger. CO₂-aftrykket for regenereret kølemiddel er 0,01 kg pr. produceret kg sammenlignet med op til 17,0681 kg CO₂-ækv. for nyt kølemiddel (gennemsnit 11,21 kg). Urban minedrift i stedet for traditionel minedrift muliggør lavere emissioner.
Trin 2. Forlængelse af produktets livscyklus
Gennem regelmæssige serviceintervaller og kvalitetskontroller kan produktets levetid forlænges, og fremmede komponenter blandes ikke i kølemidlet.
Trin 3. Genvinding og genanvendelse
Ved korrekt genvinding af kølemidlet skabes der mere råmateriale, som kan genanvendes og understøtte målet i trin 1. Samtidig undgås det, at råmaterialet går til destruktion ved forbrænding.
Trin 4. Produkt som en tjeneste og deleplatform
Når råmaterialet er blevet genvundet til ny stand, sælges det ikke som et produkt, men udlejes gennem en serviceleasingaftale. Aftalen omfatter hele kølemidlets livscyklus, hvilket sikrer, at produktet føres tilbage i kredsløbet efter aftalens udløb. Der findes også platforme for F-gasser, såsom Retradeables, hvor genvundet kølemiddel tilbydes på markedet på en transparent måde.
CO₂-aftryk for nyt kølemiddel sammenlignet med regenereret kølemiddel
Produktionen af nyt kølemiddel medfører upstream-emissioner på 5–16,7 kg CO₂-ækv. pr. produceret kg. For eksempel er værdien for HFC-stoffet R134A cirka 5 kg CO₂-ækv., mens den tilsvarende værdi for HFO-stoffet R1234yf er 13,7 kg CO₂-ækv. Den højeste værdi findes for blandingen R404A, 16,7 kg CO₂-ækv. pr. produceret kg [6,7]. Emissioner fra analyse i henhold til AHRI-700-standarden er ikke inkluderet i disse beregninger. Søtransport fra USA til Europa medfører yderligere emissioner på 0,3681 kg CO₂-ækv./kg [8]. Samlet set udgør emissionerne fra produktion og transport af nyt kølemiddel 5,3681–17,0681 kg CO₂-ækv., med et gennemsnit på 11,21 kg CO₂-ækv. pr. kg for HFC-stoffer.
Beregningerne inkluderer ikke emissioner fra destruktion eller lækage. Ifølge IPCC stod lækage af F-gasser for 3 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner i 2019 (~80 Gt CO₂-ækv.) og 3 % i Finland (1,5 Mt CO₂-ækv.). Hvis kølemidlet destrueres, kræver processen energi, hvilket medfører 1,5 kg CO₂-ækv. pr. kg [9].
Det regenererede kølemiddel, som vi sælger, er blevet genvundet som råmateriale i Norden og regenereret til ny stand i Helsinki i overensstemmelse med standarderne AHRI-700 og ISO 11650-1999.
Vores regenererede kølemiddel har et over 40 gange lavere CO₂-aftryk sammenlignet med tilsvarende jomfrueligt kølemiddel. Læs mere om vores LCA-studie.
Næsten alle kølemidler kan genvindes. Regenerering betyder, at genvundet kølemiddel genvindes til ny stand. Et kølemiddel kan kaldes regenereret, når det har gennemgået en renseproces i udstyr, der opfylder standarderne AHRI-740 og ISO 11650, og efter regenereringen er blevet analyseret i et laboratorium, så det opfylder kvalitetsstandarden AHRI-700.
Vi er engageret i European Fluorocarbons Technical Committee (EFCTC)-programmet.
Hvordan kan vi hjælpe?
Eco Scandic er den første virksomhed i Norden, der fokuserer på regenerering af kølemidler, dvs. genanvendelse af dem til en stand som nye.
Vores opgave er at tilbyde bæredygtige løsninger til cirkulær økonomi, som hjælper kunderne med at udnytte deres egne ressourcer maksimalt ved at forlænge køleudstyrets livscyklus og samtidig reducere emissionerne.
Kontakt os
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigt.
Tal med en ekspert
Medlemskaber og certificeringer
